ARCH+ Features 36: Projekt Bauhaus
I 2019 fejres 100-året for grundlæggelsen af Bauhaus. I denne anledning gør initiativet "Projekt Bauhaus" en kritisk status over Bauhaus-ideerne i en femårig proces og tester disse for at finde ud af, om de har potentiale for nutiden. I forbindelse med ARCH+ features blev det årlige spørgsmål for 2015 gjort bekendt og behandlet i fire diskussionsrunder, der fandt sted parallelt: Kan design ændre samfund?
De korte og prægnante panels bruges til at gøre de forskellige aspekter ved design klart for omverdenen, til at gøre diskursen i projektgruppen offentlig tilgængelig og til at inspirere til at tænke videre og deltage. Nikolaus Kuhnert, udgiver af tidsskriftet Arch+, forklarede i sin introduktion, hvilke alsidige inspirationer og forbindelsespunkter Bauhaus tilbyder i vores tid. Han understregede, at Bauhaus skulle forstås på basis af den daværende tid. Målet er dog ikke historisering, men at udnytte potentialet til den moderne arkitektur og det moderne samfund på en kreativ måde.
Jesko Fezer, arkitekt, designer og lærer ved højere læreanstalt, gik i sin introduktion ind på de mange aspekter, der er forbundet med fænomenet Bauhaus. I den efterfølgende diskussion med Jan Wenzel helligede han sig temaet "Kairos og design“. Hvilken betydning havde "Øjeblikkets gunst" ved grundlæggelsen og udviklingen af Bauhaus? Og hvordan skal det ambivalente forhold til statsinstitutioner tydes, der i forskellige historiske situationer virkede åbne, og i andre restringerende – helt hen til destruktion? I betragtning af dette historisk prekære forhold og den kendsgerning, at det 100-årige Bauhaus-jubilæum står frem som en statslig repræsentation, spørger Fezer og Wenzel sig i deres resumé, om staten ikke skulle benytte denne lejlighed til at udøve selvkritik.
Philipp Oswalt, der er arkitekt og professor ved universitet i Kassel, var i ca. fem år indtil februar 2014 direktør og leder af stiftelsen Bauhaus Dessau. I sin indføring slog han rent tankemæssigt bro mellem Bauhaus i mellemkrigstiden og nutiden.
Grafikdesigneren og kunsthistorikeren Walter Scheiffele fokuserede på "Mytos Bauhaus". Den er resultatet af en betydningsfuld iscenesættelse af Walter Gropius, der stiliserede Bauhaus til en singulær hændelse og derefter opnåede en fortolkningshøjhed over hele det moderne i Tyskland. Med etableringen af dette "USP" (unique selling proposition) forsvandt også de virkelig succesrige referencer mellem Bauhaus-gruppen og den daværende politik og økonomi. Retoucheringen af forbindelserne til sociale bevægelser og tekniske udviklinger, der var nødvendige for den moderne kultur, fremgår også af dokumenter fra denne tid, og har eftervirkninger i dag.
Kunst- og kulturhistorikeren Anja Baumhoff belyste Bauhaus som socialt eksperiment. Påvirket af livsreformbevægelsen svang det tidlige Bauhaus mellem social romantik og utopisk overskuds. Design forstod man som socialt fænomen, som man havde tiltro til, det kunne ændre samfundet vedvarende.

Alle fotos: David von Becker
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP