|
| Hvilken betydning har teksten i arkitektens arbejde? Dette spørgsmål diskuterede deltagerne i ARCH+ features i Vorhoelzer Forum på TU München. |
Ordstyrer Stephan Trüby talte med Arno Brandlhuber og Christian Kerez om deres projekter og ambivalensen mellem tekstproduktion og bygningsproduktion. |
|
|
Arno Brandlhuber har grundlagt kontoret brandlhuber+ og er professor i arkitektur og byforskning. Hans arbejde udmærker sig ved at have en subversiv omgang med de samfundsmæssige, økonomiske og politiske regler, der påvirker arkitektens arbejde.
Dette kan føre til reduktion i tider med progressiv vækst – som f.eks. hans Antivilla står for. Dér reducerer han det udnyttede areal om vinteren ved at hænge PVC-folier op for at spare på energien. Det kan dog også betyde overdrivelse som det f.eks. ses i Brunnenstraße i Berlin, hvor han har sit kontor. Akribisk og overnøjagtig opfyldte Brandlhuber dér de miljøkrav, der blev stillet til bygningen. Således er taget nu ekstremt skråt, så naboen også får sol.
|
|
|
Oft setzt Brandlhuber sich, begleitend zu seinen Projekten, schriftlich mit den auf ihn wirkenden Kräften auseinander. Für den Architekten ist die Textproduktion ebenbürtig zur Gebäudeproduktion.
Im politischen und gesellschaftlichen Diskurs ist der Text für ihn ein mächtiges Instrument. Er entwirft so ein Pendant zu den Baugesetzen und den unterschwelligen politischen und wirtschaftlichen Erwartungshaltungen, denen Architektur genügen soll.
|
|
|
Også den schweiziske arkitekt Christian Kerez er en arkitekt med diskursnær, intellektuel side. Kerez, der underviser i design og arkitektur på ETH Zürich, giver de ting, der påvirker ham i sit arbejde, stor betydning. På hans hjemmeside findes der udover udkastene til hans bygninger også fotos, filmudsnit, skriftlige dokumenter om arkitektur eller udstillingshenvisninger. Alt, "som ikke har nogen plads andetsteds" og dog påvirker hans arbejde. |
|
|
Selv modstandene, der hindrer hans kreative, designorienterede arbejde, fungerer som katalysator for hans arbejde f.eks. byggevedtægterne. Udkastet til en bygning er for ham også altid en konflikt med reglerne, som han skal overholde. "Med disse måler jeg mig, de slider mig op" siger Kerez. Resultatet af denne kamp er bl.a. en bygning ved Zürichsee, der indtil mindste detalje er planlagt nøjagtigt iht. byggevedtægterne. Og straks fulgte en indsigelse fra myndighederne. |
|
|
Der findes altså to forskellige tekstformer, der påvirker arbejdet fra de to arkitekter. Dels er det den egne, kreative tekst, der i tankerne foregriber eller ledsager udkastet af en bygning. Dels er det de statiske, strenge bestemmelser i byggelovene eller fra bygherrerne, som arkitekterne skal overholde. Mellem disse to positioner skal man der hele tiden findes en ligevægt. |
|
|
Arkitekturens narrative muligheder vises i form af en specialudgave af en dørstation, som Siedle har produceret til Arno Brandlhubers Antivilla. Dens materiale, ubehandlet aluminium, der blev formstøbt i Schwarzwald, fortæller flere historier.
Det refererer til rødderne fra traditionsfirmaet Siedle, der udviklede sig fra et støberi i Schwarzwald, hvor der blev produceret ure. Samtidigt er dørstationens overflade en reminiscens fra bygningens historie: Den blev formet som en kopi af DDR-puds, som huset er pakket ind i. Oxidationen af det ubehandlede materiale er ønsket, forvitringen af byggeelementerne er udtryk fra konceptet fra Brandlhubers arkitektur, der tillægger historie og timelighed en særlig værdi.
|
|
|
Vorhoelzer Forum, der var fyldt op til sidste stol, var for lille til at kunne klare den store interesse. Med en liveoverførsel til forrummet kunne mere end 250 personer følge med i arrangementet. |
|
|
Billede i midten: Arno Brandlhuber, i forgrunden Anh-Linh Ngo, redaktør hos ARCH+. |
|
|
Samtale: Andres Lepik, direktør for Architekturmuseum der TU München (TU Münchens arkitekturmuseum), og Peter Cachola Schmal, direktør for Deutsches Architekturmuseum i Frankfurt.
Alle fotos: David von Becker. |
|
|
