Flytning til designvarehus: Siedle i Stilwerk Berlin
18.06.2007
Den 15. juni åbnede Siedle sit nye Berliner Udstillings- og Uddannelsescenter i "Stilwerk“. Stilwerk er et indkøbscenter for arkitektur, design og lifestyle. Her er kendte mærker og førsteklasses designprodukter samlet under samme tag, - produkter, som kunden ellers må køre langt efter.Siedle præsenterer her hele sit produktprogram.
Producenten, som ellers udelukkende markedsfører sin kommunikationsteknik via kvalificerede og specialiserede elforhandlere, henvender sig således for første gang direkte til interesserede bygherrer og brugere. De har her kvalificerede rådgivere til rådighed, som kan være dem behjælpelige med råd og vejledning ved valg og konfiguration af individuelle anlæg, og som efter ønske udarbejder komplette tilbud og anbefaler kompetente elinstallatørfirmaer til installationen. Fordelen for kunderne er indlysende: De kan opleve, sammenligne og i fred og ro afprøve hele Siedle-programmets anvendelses- og designmangfoldighed. Samtidig får de udførlig rådgivning og teknisk support direkte fra producenten, alt sammen i et attraktivt miljø, som for design-, indretnings- og arkitekturinteresserede kunder byder på utallige highlights.
Siedle's samarbejdspartnere er velkomne til at benytte og sammen med deres kunder besøge lokalerne i Stilwerk som et udvidet udstillingsareal. Uddannelses- og rådgivningstilbuddene står som sædvanlig fortsat til deres disposition.