Good Design Award 2007
til Siedle Steel:
Prisudmærkelse for systemdesign
08.02.2008
Siedle har modtaget designprisen Good Design Award
2007 for kommunikationssystemet
Siedle Steel.
Prisen tildeles af Chicago
Athenaeum Museum of Architecture
and Design. I USA svarer Good Design Award
til, at produktet deltager i de olympiske lege
for design; internationalt er det en af de fornemste
prisudmærkelser, der findes. Juryen hos
Chicago Athenaeum uddeler
Good Design Award én gang om året
til de mest innovative produkter
i verden. Siedle deltog sidste år
for første gang i konkurrencen – og
vandt straks sin første amerikanske
designpris.
Det præmierede system Siedle Steel markerer
"the high end" af Siedle's produktprogram.
Det er ikke alene et dørtelefonanlæg,
men det integrerer samtidig også
videoovervågning, adgangskontrol,
belysning, postkasser eller
et komplet orienterings- og
skiltesystem. Hvert eneste Steel-
anlæg fremstilles individuelt i
Furtwangen efter kundens
anvisninger. Der er således tale om
enkeltemner, hvis funktionsomfang,
materialer og overflader nøjagtigt
modsvarer kundens ønsker. Lige netop
disse næsten uendelige muligheder
i den individuelle udformning var det,
der overbeviste dommerpanelet: Good Design
Award gik ikke til et enkelt anlæg, men
til et system i dets helhed.
Den i 1950 indstiftede designpris Good
Design Award er en af de mest traditionsrige
og mest ansete internationale designkonkurrencer.
Initiativtageren til prisen var den tidligere kurator ved
Museum of Modern Art i New
York, Edgar Kaufmann jr. Blandt medstifterne
var nogle af de mest betydende pionerer
inden for moderne design som f.eks.
Charles og Ray Eames og Eero
Saarinen. De præmierede produkter
optages i den permanente designsamling
på Chicago Athenaeum Museum of Architecture and Design.
Yderligere prisbelønninger
Kommunikationssystemet Siedle Steel har
allerede modtaget flere prisbelønninger;
bl.a. Red Dot Product Design
Award, innovationsprisen
Arkitektur og Byggeri, den
internationale designpris
Baden-Württemberg og prisen
Premio Intel Design Award i
Milano. Orienteringssystemet
blev i 2004 nomineret til
Forbundsrepublikken Tysklands designpris.