|
|
|
13.12.2010
Siedle Scope på 1. pladsen
Brugere og sikkerhedseksperter har truffet deres valg: GIT Security Award tildeles af mere end 75.000 læsere af magasinerne GIT Sicherheit og GIT Security. I kategorien 'adgangskontrol' blev Siedle Scope valgt som vinder, foran et låsesystem fra Assa Abloy på 2. pladsen og en modulær alarm-platform fra Bosch Security Systems på 3. pladsen.
Udmærkelsen anerkender, at Siedle Scope yder et væsentligt bidrag til mere sikkerhed. Den mobile video-svartelefon viser billedet fra dørkameraet over alt i huset, efter ønske også andre eksterne kameraer. Det gør det let og bekvemt at følge den vigtige sikkerhedsregel „kig ud, før du lukker ind“ – uanset hvor du befinder dig i boligen. Med et tryk på en tast oprettes samtaleforbindelse, et tryk på en anden tast åbner døren. Samtidig med det er Siedle Scope en trådløs fastnettelefon, og kan desuden efter ønske aktivere funktioner i bygningen, såsom lys, jalousier og garageporte. |
|
|