12.11.2010
Siedle-lærling Baden-Württembergs bedste

En af delstaten Baden-Württembergs dygtigste lærlinge har udstået sin læretid hos Siedle i Furtwangen. Bettina Frisch kunne dog ikke møde op til ceremonien d. 11. november i Heidenheim: Den nyuddannede handels- og kontorassistent er for tiden på rejse gennem Australien i forbindelse med et nimåneders Work-and-travel-program.

Det, som den tidligere skoleelev satte pris på ved uddannelsen i familievirksomheden i Furtwangen, var især den konstruktive atmosfære, det gode sammenhold blandt lærlingene og så muligheden for at finde sine egne styrker: Hun oplevede bl.a. at måtte rådgive Siedles kunder på messer og i showroom'et i designhuset "Stilwerk" i Berlin. "Intet er umuligt – hvor der er en vilje, er der også en vej" - det er Frischs budskab efter hendes læretid hos Siedle. Og derfor skal hun nok også nå sit næste mål, som er et godt betalt job som høstarbejder i vindistriktet Yarra Valley ved Melbourne.

Og bagefter? "Jeg har til opgave at ansætte velkvalificeret personale", siger Michael Schonhardt med et glimt i øjet. Han er derfor i regelmæssig e-mailkontakt med høstarbejdersken på den anden side af jorden.
Glæder sig over prisen: Siedles uddannelsesleder Michael Schonhardt med programleder Katrin Bauerfeind og dr. Hans-Rüdiger Schewe, vicepræsident for industri- og handelskammeret i Schwarzwald-Baar-Heuberg.
Uddannelse
© 2012 S. Siedle & Söhne OHG
TOP