|
 |
|
|
26.04.2012
Siedle støtter Ensemblehaus Freiburg
Med et "skræddersyet" bygningskommunikationsanlæg støtter Siedle det nye musikspillested Ensemblehaus Freiburg. Bygningen, der åbnes i begyndelsen af maj, huser prøve- og værkstedsrum for Freiburgs barokorkester og "ensemble recherche".
Dermed har to af den internationale musikscenes mest spændende ensembler til huse i Ensemblehaus. Hidtil har ingen af dem haft deres egne faciliteter på trods af 25 års succeshistorie.
Freiburgs barokorkester er blevet verdenskendt for dets historiske opførelser af værker fra barokken og klassiken, "ensemble recherche" har høstet international anerkendelse for deres opførelser af moderne musik. Begge arrangerer de i fællesskab det årlige Ensemble-Akademie Freiburg med mesterkurser i ensemblemusik med både ældre og ny musik; også denne begivenhed vil fremover kunne afholdes i Ensemblehaus. Nybyggeriet er realiseret af tegnestuen Böwer Eith Murken fra Freiburg.
Støtten til huset var en personlig hjertesag for Gabriele og Horst Siedle: „Egentlig begrænser vores kulturelle og sociale engagement sig til Furtwangen-området“, udtaler direktør Gabriele Siedle, „Ensemblehaus Freiburg er imidlertid i alle henseender et så smukt og vigtigt projekt, at min mand og jeg spontant besluttede os for at støtte det“.
Dette førsteklasses kommunikationsanlæg med integrerede postkasser udfærdigede Siedle efter arkitektens individuelle ønsker. I virksomhedens eget manuelle fremstillingsværksted lægges for tiden sidste hånd på værket.
Bygningsfoto: Böwer Eith Murken; Dipl.-Ing. Architekten BDA |
|
|